Viewing entries in
Bryllup

Anmeldelse af bryllup på Kokkedal Slotshotel

Comment

Anmeldelse af bryllup på Kokkedal Slotshotel

Den mest romantiske bryllupsfest i Nordjylland

Kokkedal er en fantastisk middelalder borg omgivet af voldgrave og det perfekte sted til et romantisk bryllup i Nordjylland, hvis man ønsker at holde sit bryllup på et slot eller en herregård. Læs her om mine erfaringer som fotograf, hvis I overvejer at holde jeres bryllup her.

Kokkedal slotshotel bryllup

Perfekte rammer til bryllupsfesten for Caroline og Jørgen

I juni 2018 var jeg så heldig at få lov at fotografere Caroline og Jørgens bryllup på Kokkedal Slotshotel. Det blev en fantastisk fest i de smukke omgivelser.

Forberedelser i den smukke bryllupsuite

Dagen startede midt på formiddagen med billeder af forberedelserne hvor Caroline og hendes veninder brugte et par timer på makeup og håropsætning. De havde fået tildelt den fine bryllupsuite, hvor der var plads til alle og et virkeligt flot lys, der gjorde det nemt a få taget nogle fine dokumentarbilleder af forberedelserne. En af veninderne var heldigvis frisør, så hun to alle under kærlig behandling.

brudekjole aalborg
bryllup frisør
brudepiger

Jørgen have overnattet med sine venner på førstesalen, så det var nemt samtidig at gå hen til drengene for at få nogle gode billeder af deres forberedelser også. Det er ellers ikke altid muligt at få begge pars forberedelser fotograferet, men det var rigtig nemt når deres værelser lå så tæt på hinanden.

gom butterfly
gom bryllupsfoto

Vielse i Torslev Kirke

De fleste par der bliver gift på Kokkedal Slotshotel vælger blive viet i den nærliggende Torslev Kirke. Kirken ligger under en kilometer fra slottet. Flere af Caroline og Jørgens gæster havde også overnattet på slottet og valgte at gå den korte tur hen til kirken til vielsen over middag.

Der blev grædt og grinet og sagt højt JA da Caroline og Jørgen fik hinanden :-)

Bryllup torslev kirke
Torslev kirke bryllup

Portrætbilleder mellem smukke, gamle egetræer

Til portrætbillederne efter vielsen var det ikke svært at finde de mest smukke omgivelser tæt på slottet. Det betød at Caroline og Jørgen ikke behøvede at være lang tid væk fra deres gæster, og det er virkelig noget der betyder meget på ens bryllupsdag. Hellere bruge tiden til sin fest en til at transportere sig rundt mellem forskellige steder.

Portrætbillederne blev taget lige bag slottet, mellem smukke gamle egetræer. Caroline havde et stor ønske om at få taget en serie billeder i sort/hvid, der virkelig fremhævede hendes smukke brudekjole med det samme slør som hendes mor blev gift med.

portrætbillede fotograf
bryllupsfotograf nordjylland

Reception i parken

Bryllupsreceptionen blev afholdt i parken med slottet som en smuk baggrund. Vejret var fantastisk og der var god mulighed for at få taget en masse naturlige billeder af familie og venner. En stor del af gæstene kom fra Norge, så der var også mulighed for at få billeder af de smukke norske nationaldragter, som flere af gæsterne bar.

bryllup norsk

Bryllupsfest i historiske omgivelser

Bryllupsfesten blev afholdt i det flotte store festlokale på 1. sal,, hvorfra der er udsigt ud over slottets fine park. Flotte lysekroner og højt til loftet lagde de smukkeste omgivelser til en fantastisk fest.

Nedenstående billede hvor Caroline ømt kysser Jørgen synes jeg særligt fint beskriver den stemning, der herskede hele aftenen.

IMG_0501.jpg
romantisk bryllup Nordjylland

En forrygende fest

Aften blev naturligvis sluttet af med et brag af en dansefest. Da jeg pakkede sammen mæt af oplevelser, og med lidt ømme tæer efter en lang dag, var der stadig rigtig godt gang i festen.

Min anbefaling

Kokkedal Slotshotel er efter min mening et af de allerbedste steder at holde sin bryllupsfest i Nordjylland. Generelt kan man sige at Kokkedal Slotshotel har de perfekte rammer for at holde et romantisk bryllup hvis man ønsker at gøre det på et slot eller en herregård.

Den flotte middelalderborg, de historiske festlokaler og de fantastiske grønne omgivelser er en fantastisk baggrund for brylluppet. Maden er fremragende og servicen er i top. Jeres gæster kan overnatte på slottet, og en evt. reception kan også holdes udenfor i parken. Herudover ligger smuk Torslev Kirke kun en kilometer væk.

Set fra en fotografs synspunkt er Kokkedal Slotshotel også helt perfekt. Der er ingen spildtid til transport, det er nemt at finde smukke omgivelser til portrætbilleder ud over det sædvanlige og de høje lyse lokaler gør at det optimalt også at få taget de smukkeste billeder indendørs

Hvis man ønsker et bryllup ud over det sædvanlige kan jeg kun anbefale Kokkedal Slotshotel!

Bryllup på Kokkedal Slotshotel

Comment

Anmeldelse af bryllup på Scheelsminde i Aalborg

Comment

Anmeldelse af bryllup på Scheelsminde i Aalborg

Scheelsminde er et af Aalborgs mest populære steder at holde bryllup

Som professionel bryllupsfotograf har jeg fotograferet flere bryllupper på Hotel Scheelsminde, der velfortjent et af de mest populære steder at holde sin bryllupsfest i Aalborg.

Der er rigtig mange grunde til stedets popularitet. Kort fortalt har Scheelsminde det hele. Tæt på byen, flotte omgivelser, god mad, fremragende service og mulighed for at lade sine gæster overnatte på hotellet.

Bryllup i grønne omgivelser

Scheelsminde, der oprindeligt er en herregård fra 1808, ligger kun 3 km fra Aalborg centrum og er stadig omkranset af en skøn gammel park. De grønne omgivelser giver festen en helt særlig stemning. Alle lokalerne har udsigt ud over parken. Det giver en smuk baggrund til den store fest. Parken giver også mulighed for at slå telt op på parken, og for holde sin reception på den store plæne, eller på den stor terrasse på første sal med udsigt ud over den flotte gamle have.

Fra en meget varm eftermiddag på terrassen på 1. sal, hvor der er en skøn udsigt over den gamle park

Fra en meget varm eftermiddag på terrassen på 1. sal, hvor der er en skøn udsigt over den gamle park

En glad gom med parken i baggrunden hos Scheelsminde

En glad gom med parken i baggrunden hos Scheelsminde

Planlægningsmæssigt helt optimalt

Tid er noget af mest dyrebare på sin bryllupsdag. Der er ingen der har lyst til at bruge tiden i en bil, når den i stedet kan bruges sammen med sine gæster. Scheelsmindes beliggenhed er helt optimal, når tiden skal udnyttes bedst muligt. Den tætte distance til de fleste af Aalborgs kirker betyder, at man hurtigt kan komme frem til festen, og noget af det bedste er at bryllupsbillederne også kan tages i parken.

De mange gange jeg har fotograferet hos Scheelsminde har brudeparret og jeg altid planlagt at tage portrætbillederne lige efter der er skåret bryllupskage, og der er sat gang i receptionen. Så er gæsterne underholdt med kaffe og kage, mens brudeparret og jeg smutter de 2 minutter ud i parken. Så kan vi hurtigt få taget det mest fantastiske billeder uden at skulle være væk fra gæsterne i lang tid. Helt perfekt!

Den flotte baggrund skaber en perfekt baggrund for detaljebilleder af brudekjolen og buketten

Den flotte baggrund skaber en perfekt baggrund for detaljebilleder af brudekjolen og buketten

Der skal ikke meget til for at få lavet kærlige billeder når omgivelserne er enkle og flotte

Der skal ikke meget til for at få lavet kærlige billeder når omgivelserne er enkle og flotte

Der er mange flotte baggrunde rundt omkring Scheelsminde

Der er mange flotte baggrunde rundt omkring Scheelsminde

Flotte lokaler hos Scheelsminde

Lokalerne hos Scheelsminde er meget velegnede til større bryllupsfester. De store runde borde står pænt fordelt i lokalerne og lokalerne er lyse og moderne. Når middagen er overstået gøres der klar til dans i den ene ende, mens gæsterne kan benytte de foskellige barer, terasser og lokaler.

Der er god plads til bryllupsvalsen

Der er god plads til bryllupsvalsen

Der er også plads til at opstille sin egen photobooth

Der er også plads til at opstille sin egen photobooth

De store runde borde giver mulighed for snak på tværs af selskabet

De store runde borde giver mulighed for snak på tværs af selskabet

Et øjebliks intimitet midt i festen efter en flot tale fra gommen

Et øjebliks intimitet midt i festen efter en flot tale fra gommen

Fremragende service og god mad

Ud over flotte omgivelser betyder maden og servicen selvfølgelig alt. Og her er der virkelig kvalitet at hente hos Scheelsminde. Bare det faktum at stedets a la carte restaurant - Bühlmanns køkken i 2018 fik topkarakterer I Nordjyske siger vel det meste. Det er tydeligt at kvaliteten herfra afspejles i servicen og maden til bryllupsfesterne. Der er kælet for detaljerne i både opdækning og madretter. Scheelsminde har også deres egen konditor til bryllupskagen.

Bordopdækning hos Hotel Scheelsminde i Aalborg
Petit four hos Hotel Scheelsminde i Aalborg
Dessert  hos Hotel Scheelsminde i Aalborg
Hjemmelavet+bryllupskage+hos+Hotel+Scheelsminde+i+Aalborg

Flere stemningsbilleder fra bryllupsfester hos Scheelsminde

Comment