Velkommen

Tak for at vælge mig til at fotografere jeres familie

Her er nogle gode råd til at vælge det rigtige tøj til jeres fotosession samt et par tips til, hvordan I bedst forbereder jeres børn på fotograferingen.

Vi ses :-)

Hilsen Christian Thellufsen

Las os starte med jeres tøj

Jeres tøjvalg betyder meget for jeres billeder. Det bør være jer der I fokus, ikke tøjet. Her er mine bedste råd til jeres tøjvalg.

  • Vælg tøjdele i samme farve, eller ensartet mønster – ensfarvet bluse, ensfarvet t-shirt, ensfarvet kjole med småt print m.v.

  • Vælg dæmpede farver

  • Vælg samme tone for overdel og underdel (begge mørke, eller begge lyse)

  • Vælg 1-3 farver til gruppebilleder. Vælg farver med samme tone, der passer godt sammen. 

  • Vælg toppe med ærmer mindst ned til albuen.

  • Vælg lange bukser og kjoler, der når ned over knæet.

  • Vælg enkle og minimalistiske smykker

Mindre gode tøjvalg

  • Tøj i neon og med camouflagemønster

  • Tøj med store logoer og tekst

  • Tøj der er meget formelt – jakkesæt, slips etc.

  • Tøj med høje kraver, ellers “strut” ved halsen

  • Tøj uden ærmer

  • Hættetrøjer

  • Shorts (med mindre vi er på stranden)

  • Store ure og meget dominerende smykker

  • Helt ens tøj til flere i familien

På dagen

Fortæl ungerne hvad der skal ske, og hav fokus på at I skal have det sjovt sammen.

Vær sikker på at alle er mætte. Så spis et godt måltid så tæt på fotograferingen som muligt. Hav evt. en snack med (der ikke sviner).

Venligst ingen bestikkelse. Det betyder, at I bør lade være med at love noget for at sikre ungernes samarbejde, fx slik, tur på Mcdonald etc. Det giver normalt det modsatte resultat.

Ungerne

Den gode nyhed er, at I ikke skal gøre andet end bare at være den familie I normalt er. Det er mit arbejde at skabe de gode billeder. I skal bare følge med og elske hinanden lige så højt som I plejer.

Jeg ved godt at dette er nemt at sige, og at I gerne vil have så meget ud af jeres fotografering som muligt. Men børn er børn, så hvis de klatrer op af væggene, eller kun vil sidde på jer. Så er det helt fint. Det fortæller historien om jeres familie.

Selv hvis jeres børn under fotograferingen vil afprøve grænser, ikke vil høre efter eller går helt grassat – ingen problemer. Jeg er selv far og har været der! Det vigtigste er jeres tålmodighed og empati – så vil vi hurtigt være klar til at fotografere igen.

De voksne