+ Hvordan er fremgangsmåden, hvis vi vil hyre dig som fotograf?

Sammen udarbejder vi en kontrakt, der bl.a. indeholder dato, valget af pakke, adresse for vielsen m.v. Når jeg har modtaget jeres depositum (se under Salg & Levering) lukker vi aftalen med en elektronisk kontrakt– og datoen er herefter booket til jer.

+ Hvad sker der før brylluppet?

Bryllupsdagen er en vigtig og stor dag. Derfor er det en rigtig god idé, at have alle detaljerne på plads på forhånd. Derfor holder jeg altid et personligt eller telefonisk møde med jer, så alle forventninger og tanker er på plads fra starten.

+ Hvad sker der under brylluppet?

Jeg møder altid i god tid, så jeg er klar med kameraet så snart de vigtige øjeblikke foregår. Jeg guider jer sikkert igennem portrætfotos. I kirken, til receptionen og den efterfølgende fest vil jeg diskret følge og indfange alle de store øjeblikke.

+ Vi er bare ikke gode foran et kamera...

Det er der (sgu) ingen af os der er! Ellers var vi jo topmodeller og ikke almindelige mennesker! Mit trick er (sig det ikke til nogen), at få jer til bare at være jer selv. I skal selvfølgelig ikke bare stå og stirre stift ind i kameraet. I skal hviske søde ting i ørene på hinanden, I skal kysse inderligt, og allermest skal I bare nyde jeres fest. Så skal jeg nok få taget de mest fantastiske billeder!

+ Hvad sker der efter brylluppet?

Jeg redigerer billederne således at farver, lys, skygge, kontrast osv. justeres optimalt. Herefter modtager I billederne i høj opløsning via weboverførsel, og jeg opbevarer en backup i 2 år.

+ Hvor skal vi fotograferes?

Det bestemmer I!. Ellers hjælper jeg meget gerne - jeg har en masse gode steder i hele Nordjylland. Kontakt mig endelig for videre snak om “locations”.

+ Fotograferer du forberedelsen om morgenen?

Jeg fotograferer meget gerne forberedelsen til jeres bryllup! Denne fotografering kan I inkludere i jeres valgte pakke, hvis I ønsker det. Jeg anbefaler dette, da der er en helt speciel stemning med mange følelser og fine øjeblikke.

+ Leveres billederne i farve eller sort/hvid?

Alle billeder leveres i farve. Der leveres dog en række billeder i sort/hvid som eksempler. Ekstrabilleder kan konverteres til sort/hvid mod et mindre tillæg.

+ Hvor mange billeder tager du?

Jeg tæller aldrig! Jeg skyder løs fordi jeg skyder digitalt og der er ingen ende på hvor meget "film" jeg har. I gennemsnit modtager I 25-50 billeder pr. time jeg fotograferer(se mere under de forskellige pakker). Jeg tager flere end det, men gør arbejdet for jer ved at frasortere alle billederne med lukkede øjne, testskud, ens billeder m.m. Alle billederne redigeres til jer.

+ Hvornår får vi vores billeder?

Jeg er stolt over at kunne sige at jeg leverer billederne til jer senest en uge efter jeres bryllup. Hvis I har bestilt et album modtager I et udkast inden to uger. Jeg er kendt for at sende et par sneak-peaks allerede efter et par dage. Jeg ved hvor meget det betyder at kunne se sine billeder hurtigt, derfor prioriterer jeg altid bryllupsbilleder.

+ Hvilket udstyr bruger du?

Jeg bruger udelukkende top-professionelt udstyr fra Canon (Canon 5D mark IV og L-objektiver), der kan producere billeder i meget høj kvalitet – også ved store forstørrelser. Jeg medbringer desuden også altid reserveudstyr.

+ Får vi de uredigerede billeder?

Nej. Uredigerede billeder er ikke færdige billeder. Og jeg udleverer selvfølgelig kun billeder som er 100% i orden og færdige.

+ Hvad sker der hvis du bliver syg?

Det er ikke sket endnu! Men skulle det ske, så har jeg et meget bredt netværk af super dygtige kollegaer, som kan komme ud i stedet for mig. Og vi vil højst sandsyndligt også lave en aftale om at det stadig er mig der redigerer billederne så at de får samme "look", som hvis jeg selv havde været der.

+ Hvor lang tid skal vi bruge til at få taget portrætbilleder?

Jeg råder mine brudepar til at afsætte ca. en times tid af til portrætterne. Så har vi god tid til at få skabt variation og I har tid til at fordybe jer i hinanden. I er jo gift nu!! Men lad os snakke om det, så I bedst kan få jeres tidsplan til at gå op.

+ Laver du morgengave/boudoir-fotos?

Ja, jeg har stor erfaring med at lave flotte og pikante morgengave/boudoir-fotos. Se i øvrigt prislisten under “tilvalg”.